SERVICES REFERENCER PUBLIKATIONER FAQ LINKS KONTAKT
Stabilisering af vej

Stabilisering af ca. 15 meter tungt spor på motorvej M50/E45

Bygherre:
Stabilisering:
Entrepriseform:
Vejdirektoratet, Vejcenter Syddanmark
Ca. 15 meter vejbane
Fagentreprise

Der var konstateret en lunke på motorvejen med en sætning på op til ca. 25 mm på en strækning på ca. 15 meter, primært i det tunge spor. Det resulterede i gene for bilisterne, som kunne mærke niveauforskellen i asfalten, når området blev passeret i høj fart.

Uretek stabiliserede ca. 15 meter vejbane i nordgående retning på den sønderjyske motorvej M50/E45 før Christiansfeld afkørsel.

Jorden blev stabiliseret under overkant af vej. Opgaven blev løst om aftenen indenfor den aftalte tid på 6 timer med meget få gener for trafikken. Med kompetent afspærring af NCC Vejservice blev arbejdet udført med høj sikkerhed for Uretek's montører. Vejen blev, samtidig med stabiliseringen af fyldet under vejen, hævet op til 20 mm, og lunken blev udlignet så man ikke længere kan mærke niveauforskelle når man passerer området.

Se mere om stabilisering af vej her



Uretek har stabiliseret ca. 15 meter tungt spor på Silkeborgmotorvejen ved Harlev

Bygherre:
Stabilisering:
Entrepriseform:
Vejdirektoratet Østjylland
Ca. 15,0 meter vejbane og nødspor
Fagentreprise

Uretek har stabiliseret ca. 15 meter vejbane og nødspor ved broenden i østgående retning ved Lyngbygårds Å ved Århus. Jorden blev stabiliseret under overkant af vej.

Sætningen var konstateret ved overgangen mellem betonbroen og vejen, som følge af, at sand-/grusfyld under brodækselement og vej var sunket. Trafikken og vibrationerne fra vejen havde fået fyldet under vejen til at komprimere og omlejre sig, og der var herved opstået hulrum/sætning i vejen.

Opgaven blev løst på 8 timer med meget få gener for trafikken, og med kompetent afspærring af NCC Vejservice blev arbejdet udført i sikkerhed for bilerne af Uretek's montører. Vejen blev, samtidig med stabiliseringen af fyldet under vejen, hævet næsten 40mm, og vejen fik herefter en jævn overgang mellem broen og vejen.

Se mere om stabilisering af vej her



Hesselagergårdsvej, Svendborg kommune
Svendborg kommune kontaktede os, da en vej over en skråning var begyndt at synke. Årsagen var, at fyld under asfalten blev vasket væk gennem en utæthed i skråningen. Med Uretek Metoden® stabiliserede vi jordlag under vejen – en flade på 13,5 m2 til fire meters dybde under terræn – og dermed sikrede vi, at der ikke sker udvaskning af materiale i fremtiden. Vi udførte arbejdet på én dag.

Se mere om stabilisering af veje, busholdepladser mv. her



Busholdeplads, Knippelsbro, Københavns kommune
Vi stabiliserede 100 m2 betonfelter, som udgør en busholdeplads i København. For hver 1,5 m2 injicerede vi vores materiale,
Uretek GeoPlus®, gennem huller på ca. 16 mm. Med vores nivelleringslasere styrede vi løftene præcist, således at vi til sidst kunne aflevere en plan busholdeplads.

Se mere om stabilisering af veje, busholdepladser mv. her



Busholdeplads, Tagensvej, Københavns kommune
For Københavns kommune stabiliserede vi 115 m2 betonplader, der udgør en busholdeplads på Tagensvej. Med vores ekspanderende materiale, Uretek GeoPlus®, stabiliserede og løftede vi betonpladerne, så de nu igen danner en plan flade. Da betonpladerne var sunket i forskellige niveauer, var det nødvendigt at variere løftene – nogle punkter løftede vi kun et par mm, og andre punkter løftede vi op til 50 mm.

Se mere om stabilisering af veje, busholdepladser mv. her





Forside Uretek
Tværvejen 6
5580 Nørre Aaby
Tlf. 70 20 33 01
Fax 70 20 33 06

info@uretek.dk
Om Uretek
Vi er specialister i opgravningsfri, hensynsfulde og hurtige
stabiliserings- og funderingsløsninger. Vi har over 30 års
international erfaring og samarbejder med firmaer i mere end 70
lande. På verdensplan har Ureteknetværket løst mere end 100.000
opgaver fra små private projekter til store industrielle projekter.
Besøg os her
Uretek LinkedInUretek YouTube